Formandskabet
Erik Ernst |
Johan Kjeldgaard-Pedersen |
Kristoffer Arnsfelt Hansen (formand) |
Relevante links
Eksamensbekendtgørelsen (01/12/2021) |
Censorbekendtgørelsen (04/07/2024) |
Karakterskalabekendtgørelsen (04/07/2022) |
Karakterskalaer |
Ministeriets censorkorpsoversigt |
Brug af hjemmesiden
Inddelingen i indledende og videregående emner er et forsøg på at indfange, at man kan have generel bred viden om visse emner, svarende til et indledende niveau, uden nødvendigvis at have detaljeret specialviden omkring de avancerede anvendelser indenfor et givet emne. Det er tanken, at indledende/videregående svarer til bachelor-/kandidatniveau, men der er mange undtagelser, da landets datalogiuddannelserne har forskellige fokusområder, og da korpset også servicerer uddannelser i andre retninger end datalogi.Censors vurdering af eksamen
Universitetet plejer at sørge for, at censor får en formular til vurdering af eksamen. Men sker det ikke, eller mangler bagsidens vejledende tekst, kan man altid finde den nyeste formular på denne side. Evt. kommentarer til formularen kan sendes til censorformanden. Der vil i den indeværense censorperiode blive arbejdet på et webbaseret alternativ.Årlige beretninger
Vejledning til censorer om opdatering af egen information
Det er naturligvis vigtigt at data, herunder ikke mindst kontaktinformation, er up-to-date. Og selv om der er felter, der ikke er absolut krævede, så er det hensigtsmæssigt, hvis så mange felter som muligt fyldes ud.Der er et alias-felt, som det er tanken kun ganske få skal bruge. Ministeriet kræver folks fulde navne, men nogle personer er f.eks. slet ikke kendt under deres første fornavn. Hvis det er meget nødvendigt, kan man derfor skrive det fulde navn, man er kendt under, i alias-feltet. Ret ikke i felterne til fornavn og efternavn, med mindre der er tale om en faktisk navneændring i folkeregisteret.
For universitetsansatte anbefales det, at man kun skriver universitetets navn under arbejdssted. Hvis man desuden gerne vil angive instituttets navn, kan man skrive det i første adressefelt og dermed vej og vejnummer i andet adressefelt.
Pr. definition er man aftagercensor, hvis man ikke er ansat som videnskabelig medarbejder på et dansk universitet.
Beskikkelse som censor
Ministeriet beskikker et antal personer som censorer, og disse udgør så censorkorpset for en 4-årig periode. Der skal helt usædvanlige forhold til for at censorer fjernes eller føjes til censorkorpset i løbet af en periode. En fjernelse vil normalt kun ske ved misvedligehold fra censors side. En tilføjelse kan komme på tale som følge af store ændringer i resourcekrav til korpset, som f.eks. introduktion af en ny uddannelse i censorkorpsets domæne med en væsentlig anden profil end de eksisterende uddannelser. Indeværende periode løber fra 1. april 2022 til 31. marts 2026.Enkeltstående censuropgaver (kendt som "Ad hoc beskikkelse")
I følge § 58 Stk 4 i bekendtgørelsen kan censorformandskabet i særlige tilfælde beskikke censorer til enkeltstående censuropgaver.Det afgående censorformandskab etablerede det nuværende censorkorps i samarbejde med alle institutionerne og sikrede, at korpset dækker alle de fag og fagelementer, der indgår i uddannelserne, de centrale fag og de ansættelsesområder, som uddannelserne sigter mod. En begrundelse om at der ikke findes en kvalificeret censor i korpset forventes derfor blandt andet at indeholde en forklaring af, hvad der har ændret sig.
Der skal tages hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver, men censor forventes ikke at være ekspert. Næsten uanset emne bør der altså være mange censorer i korpset, der er tilstrækkeligt kvalificerede.
Sammen med en evt. henvendelse om en mulig ad hoc beskikkelse forventes en redegørelse for det særlige i situationen, en redegørelse for ad hoc kandidatens kvalifikationer, samt en redegørelse for hvorfor det ikke er muligt at anvende medlemmer af censorkorpset.
Tekniske problemer
Som med alle IT-systemer kan der være midlertidige driftsproblemer af forskellig slags, men hvis der er mistanke om et vedvarende problem, eller designmæssige uheldige beslutninger, så kontakt gerne censorformanden.